Støttekontakt-person

Hvad er en støttekontakt-person?

  • En person, der kan yde rådgivning, vejledning og støtte for barnet/den unge eller for hele familien.
  • En person der kan yde mere omfattende støtte og vejledning i forhold til hele barnets/den unges livssituation.

Hvem kan ha’ glæde af og brug for en støttekontakt-person?

  • Børn eller unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
  • Børn eller unge med diagnoser.
  • Børn eller unge med psykosociale problemer.

Hvad gør jeg?

Jeg motiverer den unge og støtter ham eller hende i at

  • fastholde en uddannelse.
  • komme ud af et misbrug af hash eller hårde stoffer.
  • undgå en kriminel løbebane eller at komme ud af kriminalitet.
  • genetablere en værdifuld relation i familien.
  • at etablere sig i egen bolig, bo-træne og fastholde sig selv i at blive boende.
  • få indsigt i egne ressourcer og egne evner.
  • komme til læge og blive udredt eller starte behandling, hvis det er nødvendigt.

Hvad er målet?

Målet med mit arbejde er at

  • den unge får en uddannelse og faglige og sociale kompetencer, der kan bruges resten af livet.
  • den unge kommer i misbrugsbehandling og forbliver stoffri resten af livet.
  • den unge beskæftiger sig med aktiviteter, der holder ham eller hende væk fra kriminalitet.
  • familien skal støtte den unge i hans eller hendes sunde udvikling.
  • den unge får en fast base, der giver personligt overskud til at komme i beskæftigelse.
  • den unge ser egne potentielle ressourcer, der kan bruges til at udvikle egne evner.
  • den unge forstår og håndterer eventuelle diagnoser.

Lovgrundlag

Kontaktperson (lov om social service §52, stk. 3, nr. 6)

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. §52, stk. 3, nr. 6, udpegning af fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.